Vil du være med ?

Her ser du de gratis meditationer, hvor vi mødes i hjertet hver første lørdag i måneden 09.00-09.30 .  Du finder kanaliserede ord fra Maria.

Vi vil være mange, der mødes “I hjertet” hver gang der mediteres.

Det rare er, at her kan du være hjemme og blot være i ro i det aktuelle tidsrum, så det kan måske være lettere at indpasse end når man skal “ud af døren”.

Passer tidspunktet dig ikke så godt, så “vær med” når det passer dig.

Tilmelding er ikke nødvendig.
Bemærk, at der efterfølgende, kl. 09.30-10-00 er mulighed for at modtage gratis MariaHealing. Her er tilmelding nødvendig, enten via www.DenGyldneZone.dk’s bookingsystem, eller via arrangement i facebookgruppen Marias Skare.

Herunder finder du teksterne fra tidligere år.


Tidligere tekster finder  via disse links:
202320222021 –   2020 – 2019 – 2018 – 2017– 2016 –  2015  – 2014-2013

Hvis kanaliseringen for en aktuel lørdag ikke er landet på denne siden endnu, så kig under nyheder.

Email:
Ønsker du at modtage ordene via mail så skriv dig på Den Gyldne Zones kanaliseringsnyhedsbrev.

Facebook:
Du kan også følge med i facebookgruppen “Marias Skare”, samt på facebooksiden “Den Gyldne Zone

I løbet af året kommer der forskellige tilbud senest et  fødselsdagstilbud , så du kan modtage en fødselsdagskanalisering. Kig med her. Ønsker du at modtage en lille kanalisering hver måned, så kig med her.


Dato: 02.11.2024.
Tid: 09.00-09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: Ikke nødvendig.

Ord fra Maria:

”Min kære, min søde, du der bor i mit hjerte, du der udgør mit hjerte.

Mange skridt har vi fulgtes ad og vores gang sammen er ikke slut og slutter ikke foreløbig. Vid det blot.


(Viser at hun har et sjal på, tager det af og derefter svøber os alle i det sammen med hende).

Kære, du – I – er alle under min vinger, under min beskyttelse, under min guidning. Lyt blot, erkend blot.

Livet er oftest ikke ”en dans på roser”, men derimod udformet så det giver udbytte for alle og bringer rigdom videre til andre instanser: rigdom i form af kærlighed, indsigt, forståelse, empati, viden om altet.

Jeg kan gøre din gang her så blid som det er muligt, særligt når du åbner hjertet for mig – dette svarer til at åbne en dør og lade hjælp komme ind ad den.
Du ved alt dette.

Tiden er intens, og mange føler sig lagt ned af storme i det indre og i det ydre. Det er tid til at tage det roligt, tid til at træde varsomt, men også til at holde fremdrift på samme tid.

Høje væsner er tæt på dig, på jer alle. Måske du ser dem, eller fornemmer dem, måske ikke. Det er lige som at knække alfabetets kode, at man skal finde ud af, hvordan fornemmelsen er, derefter er det lettere.

Ræk hånden ud til dem ved din side, om du ønsker det, ellers lad være.

Mange føler sig alene i denne tid, alene fordi I, som de smukke og lysende væsner I er, blev sat separat i stedet for i en klynge.
Ingen er alene. Vi er der altid. Og der kan rækkes ud til nærhed blandt andre, om man ønsker det. Men søg ikke en kopi af dig selv til samvær, søg en der komplementerer dig og en der viser dig spændende indhold i dig selv, som du var ubevidst om.

Dette er en tid til stigning, til arbejde, til refleksion, men også til at søge ro og fred.

Du er elsket.
I er elsket.
Sandelig.”


Dato: 05.10.2024.
Tid: 09.00-09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: Ikke nødvendig.
Ord fra Maria er nedenfor:

”Du kære,

(Viser et vandfald, blåt vand, solskin).

Du kære, lad dig overøse af renhed og finhed.
Lad dig overøse af lys og skin.
Lad dig overøse af kærlighed. Det er godt at modtage i denne tid – også i denne tid, også nu, altid.

(Viser en person, der drejer sig rundt og ser/betragter, stille og roligt).
Tag blot ind, kære, og lav sorteringsarbejdet efterfølgende, når det passer dig.

(Viser babystrømer, med farvet bånd ved anklerne,og buttede ben)

Man skal lære at gå sine steps og man starter på et stade og bevæger sig til et andet. Det gjorde du. Det gør vi alle.
Bær derfor over med dem, der går i et andet tempo end dig.
Bær over, være kærlig. Guid dem, om der er behov.

(Viser blomster der vokser meget hurtigt).
Alle har deres eget tempo, og alt tempo er rette tempo. Alt nås i tiden.

(Viser, at hun rækker en hånd frem).
Kom, lad mig tage din hånd, lad mig guide dig, som også du kan guide og lede andre blidt og kærligt. Alt har sin vej, alt har sin tid, alt er på rette sted når det store puslespil skal lægges.

Du er elsket, du kære, for dit lys, din kærlighed, og – ja – bare for dig.
Smukt.”


Dato: 07.09.2024.
Tid: 09.00-09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: Ikke nødvendig.
Ord fra Maria er nedenfor:

”Der er så stille mange steder.
Men jeg vil fortælle, at intet er stille og at meget sker.
Forstå det på den måde, at DU på mange måder står i læ – lige som ved en husmur – men kig rundt om hjørnet på denne mur og der er storm.
Du er, min kæreste, på mange måder beskyttet.

I dine tid bring ind i din hjerne og ind i dit sind det du ønsker og det du vil.
Kast dine ønsker over det, og kast din forankrede vilje over det.
Se, hvad der folder sig ud.

Du er ikke mere, på nogen måde, ombord på et skib, der driver for vinde, nej, du er udnævnt til kaptajnen for længst og nu skal skuden styres.
Vi er ved din side.

(Vier en smuk drage med en lang fin hale, som flyver i vinden og du holder snoren).
Kære, sådan!

(Vise mig en skattekiste, fyldt med glimtende og funklende ting ).
Kære, dine evner og talenter (hun peger på skattekisten) er store og smukke. Du bar meget med dig ind i livet og yderligere har dun lagt nye talenter i skattekisten. Lad det ikke kede sig der, nej, gør brug af det når du lyster. Og gør det i sjov og i velbehag. Du elsket, inderligt elsket, du kære”.


Dato: 03.08.2024.
Tid: 09.00-09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: Ikke nødvendig.

Ord fra Maria:


”Det er tiden, min kære, hvor du må vise, hvem du sandt er.

Det er tiden, hvor du må fjerne det, der gemte dig væk, det der stod og skærmede for dig, det der tog blikket væk fra dig.

Det er tiden, kære, hvor du må huske det du bærer i dig, i dit sind, i dit hjerte.

Må jeg minde dig om dit lys?
Må jeg minde dig om dit hjertevarme?
Må jeg minde dig om dit mod?
Må jeg minde dig om dine visions-gaver?

Der er kun det at stole på, hvem du er, og hvad du registrerer i dig selv.

Spillet er stort og højt – og mange spiller med indsatser de ikke forstår i en verden de ikke forstår.
(Smiler) Mennesker er som akvariefisk uden at vide, hvad der er på den anden side af glasset.

Gå til sidelinien og betragt.
Overstrål alt med lys og klare stråler samt ønsker.
Se det for dig.

Du er elsket inderligt du kære barn af universet, du kære barn af lyset.
Vi takker dig. ”


Dato: 06.07.2024.
Tid: 09.00-09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: Ikke nødvendig.

”De sagte ord.
De sagte skridt.
Alt det du sagde, der var dit.
Alt det du mente,
alt det du følte …

Mine ord til dig er, at du har en indre poet, en indre sangskriver, en indre kunstner, der gerne vil foldes ud på en eller flere måder.

Gør det, som du lyster.
Gør det måske blot midt i dagligdagens sysler og du vil se, at jeg blander mig i det, der kommer.
Jeg blander mig blidt, og kærligt.
Min palet er kærlighed.

Der er en særlig åbenhed  og dermed også en lethed i at inspirere, når der er ”åbent” som der er ”åbent” hos den der er i en kreativ proces, uanset om det er keramik, maleri, syning, klipning, blomsterdekoration eller ord, der sættes på papir.

Dine ord vil være gyldne i denne tid, så brug dem og vid, at de kan røre ved steder, der trænger til lys, trænger til healing, og trænger til nye trin at følge.

En stor tid er det, sandelig”.


Dato: 01.06.2024.
Tid: 09.00-09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: Ikke nødvendig.

Ord fra Maria:

(Sender meget kærlighed og viser ”et kram” og et stort hjerte over dig og hende i krammet).

”Du kære.
Ny veje kommer også til os.

(Viser en lille snegl med sneglehus, der kravler på en mørk (asfalteret?) sti).
Du kære – vi har alle vores veje. Nogle er hurtige, nogle er langsomme. Vi når alle frem til det mål, der er sat for os, det kan ikke være anderledes.

I rystes i denne tid af indsigter, opgradering og beskrivelser. Bevar roen. Vid, hvad du, hvad I, hver især har inde i jer: kilden til lys, ro, kærlighed. Lad intet skubbe til dette. Tværtimod er det vigtigt at holde fast i det.

(Viser et træ, der væltet – og et nyt træ, der vokser hurtigt op på samme sted).
Der kan være noget, der væltes, men andet vil komme i dets sted. Alt er godt.

(Viser englevinger med gyldne og sølvskinnende farver i ).
Kære, healingens farver vil træde mere ind i dit univers og vil bringe dig glæde.
Ligeledes vil jeg skinne med blåt i punkter omkring dig. Måske du ser det. Dette er blot tegn på min tilstedeværelse.

(Viser noget, der ligner en cigarkasse, der åbnes).
Igen er der et par erindringer, der vil dukke op for at blive set og belyst.
Involver dig ikke yderligere end at du blot ser det og lader det flyve væk igen.

(Viser fødder i grønt græs).
Nyd den dejlighed der er omkring dig og vid, at du rummer samme dejlighed. Gå smukt i denne tid, mit kære barn.
Du er så inderligt elsket”.


Dato: 04.05.2024.
Tid: 09.00-09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: Ikke nødvendig.

Ord fra Maria:

”Min kære, du har travlt synes du til tider, men hvad har du så travlt med ?
Søg i dig selv og led efter det, der er vigtigst og betyder mest.

(Viser at hun holder begge hænder ved siden af hinanden over hver enkelts hoved – med håndfladerne nedad).

Kære, du er beskyttet og på mange måder – flere end du tror muligt.

Du kan synes at tiden og hændelser er forvirrende – men husk: du ønskede at være her for at gøre en forskel, for at bringe dit lys, for at bringe din betydning.
Din intention og dine ønsker er elsket.  
Du er vigtigt, kære.

Gå smukt ud i dagene der kommer.”


Dato: 06.04.2024.
Tid: 09.00-09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: Ikke nødvendig.

Ord fra Maria:

“Du kære.  Du evigt-strålende.

Sikken en dag. Sikken en tid.

(Sender kærlighed).
Modtag, du kære, for der er altid plads til mere.

(Viser trin i sand/jord hvor det støver, når skridt sættes).
Der er visse trin du sætter ivrigt, måske i tankerne, måske i handling. Vid at begge dele fungerer.

Du forundres over hændelser, og det er som det skal være, men kære vid, at meget arbejde i denne tid foregår på indre planer. Det er her forandringer foretages og stråles ud via dit sind og smukke hjerte.
Forandringer i andre kan kun foregå via forandringer i dig selv.

Du vil se, at du i denne tid præsenteres for emner, som der er værd at kaste et blik eller flere på. Noget for at du kan se, hvor meget arbejde du har gjort. Andre for at se, at endnu en afstøvning eller afpudsning kan være sjov eller relevant eller begge dele.

Ord vil komme til dig, og billeder ligeså. Måske du ser og husker det klart, men en del vil foregå når du sover. Erindringerne vil dog være i dig.

(Viser et billede af en hånd der rækkes ned til dig (som fra en forældre, eller som at du sidder og en anden står)).
Kære, det e smukt at læne sig op ad andre, det er smukt at tage imod hjælp. Hvilken gave det er til den, der får lov til at støtte dig eller hjælpe dig. Måske noget sker for deres skyld og ikke for din.

Empati er et emne, der arbejdes med på mange måneder og fra mange vinkler.

Diamant-smukt er det.

Du er elsket du kære barn af det gyldne lys.
Så inderligt elsket.”


Dato: 02.03.2024.
Tid: 09.00-09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: Ikke nødvendig.

Fra Maria

”Mit kære barn. Kære du. Kære søgende, løftende, berigende og lysende væsen.

Sæt den ene fod foran den anden og lad blot nuet guide dig til, hvad der er godt.

(Viser kalender)
Der er mange planer, der kan laves, men nogle planer er usynlige og er udlagt og defineret andetsteds fra, din intuition vil være din kalender og dit kort her.

Jeg ser dig. Vi ser dig.
Jeg ved, at du til tider føler dig ikke-set men sandelig er du set. Se også dig selv, kære.
Betragt også det, der er omkring dig , hvad ser du ?
Ser du kærlige væsener, som dig selv?
Ser du lyse væsener, som dig selv?
Ser du muligheder, hvor lys og kærlighed kan trænge ind?

Alt er godt.

(Viser det der ligner en rulle pergament på en pind/stand/holder).
Der er gamle informationer der vil komme til dig, informationer der har været skjult – ikke af tiden, men af de, der ønskede det sådan. 
Vær åben. Vær søgende og undersøgende. Du vil ikke blot blive mere vis, du vil også forstå, at tiden du bor i og indholdet der, er defineret på flere forskellige måder.
Du har lært om udviklingsveje for dyr, mennesker, planter, men forestil dig mikroskopet, der har dig  som fokuspunkt, og overvej det, du har lært.

Tiden er spændende kæreste, og du har intet imod underholdning, så find den blot, hvor du ønsker.

Sandheder gives bid for bid.

Du er elsket du kære. Inderligt elsket.”


Dato: 03.02.2024.
Tid: 09.00-09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: Ikke nødvendig.

Ord fra Maria:
“Det er til dig. Det er fra mig.
Det er ord, der vil ud.
Det er ord, der vil arbejde.
Det er ord, der vil forme deres liv.

Se, at hvert ord, hver tanke, hver sætning har sit eget liv og at meget bliver født når et ord bliver tænkt eller ytret.
Dyp hvert ord i kærlighed, hvis du kan.
Dyp hver sætning i kærlighed, hvis du formår.
Dyp hver en tanke i dit hjertets formåen.

Du er dygtigheden.
Du er saligheden.
Du er kærligheden.
Du er ændringen.

Gå stærkt, modigt og selvstændigt på din vej – du er støttet, hjulpet og set.

Du er elsket, du kærlige og gyldne barn af universet.”


Dato: 06.01.2024.
Tid: 09.00-09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: Ikke nødvendig.

Ord fra Maria:

”Du kære.
(Viser at en fod er sat foran en anden og i smuk, ren, glimtende sne).

Du kære. Det er særlige tider og smukke tider.
Særlige fordi nyt sker, som du ikke kunne forestille dig. Det sker i dig og omkring i dig. Og smukke tider fordi skønhed kan komme ind på særlige måder. Der er nye sprækker, kanaler og  huller som lys, skønhed og viden kan komme ind igennem og det vil smelte hårdhed, der tidligere var der, det vil give blidhed, forståelse og indsigt på mange områder.
Forstå at dette ikke er ”lette køb”, men skabt på samme måde, som når dråbe efter dråber udhuler en stor sten.

For mange har tiden netop nu været tung, for mange også ensom, eller mere alene. Vi er der dog altid. Du ved dette, men glemmer det til tider. Husk det og husk det hver dag.

Der er resultater, som du ønsker dig, men som kan komme ad andre veje end forventet. Vær blot åben.

Der er nogen i din nærhed der rækker hånden ud mod dig. Søg på din indre radar.

Jeg holder din hånd, som altid. Du er aldrig alene. Du er aldrig ensom. Du er altid set. Dit lys står stærkt med mit.”