Vil du være med ?

Her ser du de gratis meditationer, hvor vi mødes i hjertet hver første lørdag i måneden 09.00-09.30 .  Du finder kanaliserede ord fra Maria.

Vi vil være mange, der mødes “I hjertet” hver gang der mediteres.

Det rare er, at her kan du være hjemme og blot være i ro i det aktuelle tidsrum, så det kan måske være lettere at indpasse end når man skal “ud af døren”.

Passer tidspunktet dig ikke så godt, så “vær med” når det passer dig.

Tilmelding er ikke nødvendig.
Bemærk, at der efterfølgende, kl. 09.30-10-00 er mulighed for at modtage gratis MariaHealing. Her er tilmelding nødvendig, enten via www.DenGyldneZone.dk’s bookingsystem, eller via arrangement i facebookgruppen Marias Skare.

Herunder finder du teksterne fra tidligere år.
Tidligere tekster finder  via disse links:
2021 –   2020 – 2019 – 2018 – 2017– 2016 –  2015  – 2014-2013

Hvis kanaliseringen for en aktuel lørdag ikke er landet på denne siden endnu, så kig under nyheder.

Email:
Ønsker du at modtage ordene via mail så skriv dig på Den Gyldne Zones kanaliseringsnyhedsbrev.

Facebook:
Du kan også følge med i facebookgruppen “Marias Skare”, samt på facebooksiden “Den Gyldne Zone

I løbet af året kommer der forskellige tilbud senest et  fødselsdagstilbud , så du kan modtage en fødselsdagskanalisering. Kig med her. Ønsker du at modtage en lille kanalisering hver måned, så kig med her.

Dato 03.12.2022
Tid: : 09.00 – 09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: ikke nødvendig.

 

Fra Maria
(Viser at hun sender masser af kærlighed, virkelig ”spreder det ud” meget gavmildt).

”Min kære.
Så kom vi hertil, og meget er anderledes og alligevel som det bør være. Meget er i støbeskeen, og dette føler du i dit indre.

 

(Viser en åben skattekiste, hvor der er skinnende og funklende ting i).
Du kære, tvivl aldrig på de evner og talenter, som du har samlet sammen og opøvet igennem tiden og tiderne.  Meget vil komme frem til dig igen for forfinelse og et kærligt blik, men også for at minde om at skulle bruges.

Jeg er her for dig, som altid – glem det ikke.
Jeg er som en smuk og beskyttende bygning, du kan opholde dig i, som et smukt løvdække, der kan give dig skygge, som en mor der favner og holder dig. Jeg er her sådan, som du ønsker det mest.
Måske du ønsker, at jeg hvisker dig i dit øre, måske du ønsker, at jeg styrker din tanker, måske du ønsker at jeg hjælper muligheder med at vise sig for dig. Jeg er alt dette. Jeg gør alt dette. Fortæl for dig selv, hvad du ønsker mest, lad os ikke ”sjatte” med tingene, men for nogle øjeblikke blive ganske målrettede.

Der er missioner der venter på dig og du tror du kan forestille dig, hvori de består. Du kan se det store mål, men kære, vejene dertil er mangfoldige og i den kommende tid vil der mere og mere blive spillet bolde til dig, som du skal forholde dig til. Ønsker du dette? Ønsker du hint? Ønsker du både dette og hint, eller vil du vente?

Tiden er stærk, sandelig -men DU er også stærk.

Ønsker du synliggørelse af tegn og symboler på din vej, så lad disse komme.
Ønsker du blide klap på din kind eller din ryg så lad dette komme.
Ønsker du mere kærlighed, så lad dette komme.

Alt har en mulighed.
Betragt dine skatte i skattekisten og vid, hvor dygtig du er, hvor fremmelig du er.

Og mest af alt, du kære, du inderligt kære: Vid hvor elsket du er.

(Viser meget lyse fliser, der er på en sti foran).

Kom bare nærmer du kære.”

 

 

 

Dato 05.11.2022
Tid: : 09.00 – 09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: ikke nødvendig.

Kanaliserede ord fra Maria:

”Kæreste Ven, kæreste du.

Det er særlige tider, og du ved dette.
Nyt vil komme til dig på mangfoldige måder – ligesom der er gammelt der gerne vil støves af, håndteres og potentielt bortskaffes.  Du har ikke brug for så meget mere og det du har brug for er det, der bringer dig glæde og morskab. Alt andet end det: betragt det som opgaver, der blot skal løses.

(Viser en sky set ovenfra).
Kære, der er himle og udsigter, der gerne vil ses, gerne vil studeres, gerne vil ”tages ind” – hvordan du vælger at gøre det er helt op til dig, vejene er mange og mulighederne er mange.

(Vier en lille firkantet æske, det ligner en origami-æske, der er foldet og som har den sidste del åben).
Der er nye interesser, der vil trænge sig på, lad de indgå som hygge og hobby og lad dem give dig glæde.

Kæreste, du er inderligt, inderligt elsket. Du ved det. Tvivl aldrig.
Der er ikke andre, der kan eller kunne fylde dine sko, for din vej har været særlig og ikke for hvem som helst. Enhver personlig vej er krydret med oplevelser på godt og ondt, og altid udvikling og vækst på forskellig vis og særlig vis.

Hvor går din vej hen, ønske du at vide – og som du har fået at vide før, så går den mod rette kurs. Mod det der bringer dig større sjælsglæde og sjæls-helhed.  Som du ønskede det, for der er taget højde for dit ønske, kære.

I denne tid, spred dine fingre , og hold din hånd ud. Tag andres hånd, og lad også det, der er uvigtigt falde igennem fingrene.  Hold også om andres hjerter, og lad dem holde om dit.
Jeg holder dit.

Gå smukt du kære.”

 

 

Dato 01.10.2022
Tid: : 09.00 – 09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: ikke nødvendig.

Kanaliserede ord fra Maria
“Gå i fred

Mine kære,
jeg roser jer for jeres velvillighed og gå-på-mod.

(Viser en høj klippekant, lys, måske af is ?)
Kære, til tiden kan alt se sådan ud: synet blokeret, umuligt at komme frem, svært at se tilbage.

Men kære,
(Viser at klippen/isen skiller sig og der er en sti imellem delene og grønt , blåt  og lys er forude.)
– alt er ikke som det ser ud og muligheder kommer.
Nye muligheder, Nye fremskridt.
Nye fremtider, kunne man kalde det, viser sig.
Nogle gange skal man skifte lokalitet for at se udsigten og mulighederne.

Tiden er flytbar og foranderlig
Mulighederne er flytbare og foranderlige, og netop i denne tid skal der ses på, hvilke muligheder, der bringer mest glæde og mest fremskridt.

Selv når udfordringerne ser store og forskrækkelige ud, er der smukke veje at gå.
Husk dette, du kære barn af det gyldne lys.

Udfordringerne af i dag er småsten af i morgen.

Bring lyset med dig, hvor du går og muligheder vil smelte frem.

Du er i gode hænder, gode arme.
Du er støttet og elsket.
Du kære barn af lyset”

 

Dato 03.09.2022
Tid: : 09.00 – 09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: ikke nødvendig.

Kanaliserede ord fra Maria:

Tema:  Motivationer

”Kæreste. Jeg vil fortælle dig om motivationer og bevægelsesgrunde. Jeg vil fortælle, hvad der lokker og inspirerer dig ti at gå din sjælsvej, planlagt af dig, guidet af dig, vogtet og støttet af os.

Min kære, der var et øjeblik da du blev født ind i livet – et liv ,som var som en åben dør og efter den åbne dør, kunne alt ske. Du søgte denne dør, du fulgte det lys du kunne se. Fødselshjælp på forskelligvis var omkring dig og hos dig.

Men også før da, var hjælpen der. Du blev holdt imellem kærlige hænder også selvom du ikke husker det. Du blev hvisket ind i ørerne og ind i hjertet også selv om du ikke husker det. Beskyttet af det varme vand og hørende det bankende hjerte.

Og før da?
Før da, var du sammen med udvalgte og os for at se på din destination denne gang. Denne gang. For destinationer har du haft mange af.

Hvordan skulle du huske dem, når du ikke havde noter med?

Min kære, det du ikke kunne holde i dine hænder holdt vi i vores og vi hviskede noternes ord til dig, garneret med hændelser, følelser og guidninger af forskellig slags. Noget skulle holde dig borte fra kanter du kunne falde ud over og andet skulle lokke dig ind mod midten og ind i en tryg zone.
Meget skulle guide dig hen imod trappen, der fører til os. Lyset der fører til os.

Motivationer og bevægelsesgrunde er indført for at minde dig om dine noter, og derfor – kære – derfor giver de ikke altid mening.
Måske du skulle købe en avis, for derved at møde en ven i kiosken, smile til en travl salgsperson, eller give en mønt til en trængende.
Måske du skulle sige din mening, ikke så meget fordi det var din, men for at sætte bevægelser i gang på rette tid og sted.

Måske du skulle …
Måske du skulle…
Måske du skulle…

Vi guider dig bestandig, holdende dine og vores noter og vi lover dig, at alt går rette vej, selv om det kan føles som besvær og som modvind.

Denne note er også din note.

Vi er der altid. ”

 

 

Dato 06.08.2022
Tid: : 09.00 – 09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: ikke nødvendig.

Kanaliserede ord til Maria:

“Gå stille.

I denne tid, min kære – gå stille.
Ikke fordi du ikke må larme.
Ikke fordi du ikke må støje.
Ikke fordi du ikke må bekende din kulør.
I denne tid gå stille, således at andre kan nærme sig dig og det du kan.
– gå stille, således at andre kan samle deres tanker og dermed sig selv.
– gå stille, således at sindets og sjælens tanker lettere kan høres.

Gå støttende, kære du.
Ligesom vi er støttende i forhold til dig, er der nogen der har behov for din støtte og din guidning. De vil spørger dig efter den – måske med ord, måske via en bedende gerning.
Vær blot lydhør.

Der er særlige trommer der buldrer i denne tid, og der er særlige gnister der springer af lynene – men blive ikke bekymret eller nervøs. Der er også gnister når et menneske slår to sten mod hinanden for at skabe ild, og ilden er i den grad brugbar som redskab og desuden rensende.

Min kære, lad os gå stille sammen. Lad os mødes i meditative stunder såvel som tankefulde.

Tak for dig – min kære”.

 

 

 

Dato 02.07.2022
Tid: : 09.00 – 09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: ikke nødvendig.

Kanaliserede ord fra Maria:

Fra Maria

(Viser en følelse af at være ”fyldt op” og samtidig et billede af at kigge ud i horisonten ud over vand og en smuk blålig himmel.)

”Mine kære. Mine børn. Mine venner. Mine samarbejdspartnere.

Tiden er mættet med store indtryk og jeg ved, at mange af jer føler jer trætte på forskellig vis, selv på måder der ikke kan forklares, for det er ud over det, der handler om fysisk træthed, men mere en sjælelig træthed. Ikke helt, men forståelsen har du.

Betragt det hver især som om, at du har været på en vandring, der har taget lang tid. Mange minutter, timer, dage, ja – mange dekader af år. Mere sandt er det, at vandringen har taget flere livstider.
Er det mærkeligt at du kan føle dig træt eller udmattet?

Hvad har vandringen bestået i, ønsker du at vide.
Vandringen har bestået i at bringe fairnes til kloden.
Vandring ha bestået I at bringe kærlighed ind som kontrapol til det ikke-så-kærlige. Vandringen har bestået i at udfordre dualiteten og line det op, der ønsker enhed.
Dette bliver betragtet udefra.

Kønenes historie vil ikke forblive som du kender det, og husker du langt nok tilbage, så ved du også, at det har været anderledes engang, og at det nu går med disse tider igen.
Målet er enhed. Målet er enshed.
Vejen er erklæring, enkelthed, indsigt, forståelse, arbejde og ikke mindst kærlighed.

Målet er ikke bestående i at trække i en uniform for at udfylde samme skabelon.

Og det sker fordi det dualistiske billede ikke er så relevant for indlærringen mere.

Du ved dette på de indre planer. Du hører dette fra dine indre stemme.  Og du mærker det på forskellig vis, selvom du også mærker den stille modstand, der kan dukke op, og de små spørgsmål, der springer frem ser ud også.

Vær blot rolig, du kære.

Der er foregangsmænd, der vil danske foran dig på din vej, og der er andre, der vil pege på , hvordan det var og burde være. Men at man kender noget, der har været og eksisteret i mange år, betyder ikke at det er rigtigt, blot at dette var et trin, et plateau, et stille-sted.

Min kære, du, og dine ligesindede, udfører stort arbejde i denne tid, og vil bifalder det og glædes over det.

Dine skridt er smukke.
Jeres skridt er smukke.

Mange små skridt blive til en markeret, stærk og bred vej, som andre kan følge.

Du er elsket. I er elsket.

Ligeledes er I beundret.”

 

 

 

 

 

Dato 04.06.2022
Tid: : 09.00 – 09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: ikke nødvendig.

Kanaliserede ord fra Maria:

“Min kære, min strofe, min melodi.

(Viser, at hun holder hænderne frem og håndfladerne opad og i den er en blå stjerne-blomst-agtig krystal og midt i den et hvidt lys).

Mine budskaber er dybe, faglige, seriøse, velmenende og kærlige. Intet andet.

Jeg vender hænderne og blikket mod det, der er større, det samme gør du.

Jeg vender mine tanker mod det, der er større, det samme gør du.

Jeg ånder kærlighed ind, det samme gør du.

Vi holder lyset.
Vi går fromt.
Vi agerer fra kærlighed og i kærlighed.

Jeg takker dig, for at være en del af min vej, således som også jeg er en del af din vej. ”

 

 

 

 

Dato 07.05.2022

Dato: 02.04.2022.
Tid: : 09.00 – 09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: ikke nødvendig.

Kanaliserede ord fra Maria:

Tema: “Stille stund”

”Det er en stille stund, der er brug for.
Det er en stille stund, hvor duggen kan falde, hvor solen kan skinne, hvor blomsten kan finde sine nære, hvor vinen kan appellere, hvor skyerne kan drive.
Det er en stille stund, der er brug for, for at lade op og komme videre.

Der har været travlt mange steder.
Mange har jaget rundt.
Man har løbet efter det, de ville nå.

Det er en stille stund til refleksion,  der er brug for.

Vær du din stille stund. Vær dig”.

 

 

 

 

Dato: 02.04.2022.
Tid: : 09.00 – 09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: ikke nødvendig.

Kanaliserede ord fra Maria kommer fredag.

01.04.2022

Fra Maria.

Tema: rød tråd.

”Igen min kære.
Igen har du bevist at du kan og ikke bare kan men mere til.
Bind er fjernet fra dine øjne, låg er lettet fra dit hoved, skyld og skam er elimineret.

Meget kan du og endnu mere vil komme til.

Røde tråde i dit liv vil vise sig – se sammenhængene i det, der kommer til dig. Ikke for hændelsernes skyld, ikke for den røde tråds skyld, men for at vise, hvor meget din hjerne og dit system er i stand til.

Forunderligt er det, intet andet.

Der er områder i jeres systemer der er teglegnet os, viden, særlig kommunikation og disse områder tages mere og mere i besiddelse, eller retter, områderne aktiveres og åbnes.

Du har søgt mange svar og nu er søgningen lettere, for du er også selv herre i det hus, hvor svarene bor.

Min kære, tør fødderne af, rent mentalt, inden du træder ind i dit mentale hus, dit mentale hjem.

Du er påskønnet med kærlighed herfra.
Du er overstrålet med lys herfra.
Du er værdsat herfra.”

 

 

 

Dato: 05.03.2022.
Tid: : 09.00 – 09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: ikke nødvendig.


Kanaliserede ord fra Maria:

Tema:  Forårsbebudere og deres mod)

”Min kære, mit hjerte flyder med dit.
Mit hjerte flyder til dit.
Mit hjerte flyder til alle jer, der ønsker at modtage – som en beslutning, men også som det ubevidste ønske, mange bærer i sig.

Hvis der er imødekommet os et  ”ja” , så er vi der for jer, hver og en.

Gå i denne tid ud og observer hvor smukt bebuderne om forår rækker mod himlen og gør I det samme.

Forårets bebudere er ihærdige og modige, strålende og skinnende. Fyldt med mod.
Vær ligesådan, I kære.

(Viser en vej der deles i to).
I denne tid må der foretages valg. Flere af dem.
Vælg vejen med ro og balance.
Vælg vejen med kærlighed.
Vælg vejen, hvor hånden rækkes mod kære.
Og vid, at der er kære alle steder også der, hvor man ikke kiggede først.
Det er tid til forsoning på forskellig vis. Hav dette in mente.

(Viser et hjerte der er brækket i to).
Til de af jer, hvor hjertet er brudt, da vid, at med sølverne lim heles alt igen. Vi bringer jer dette.
Alt kan heles men visse minder vil blive – ene og alene for at I kan måle jeres gang herefter.

(Viser hænderne samlet foran brystet).
Kæreste dig, Kæreste jer.
I er hver og en så uendelig elsket, og jeg ønsker at minde om dette igen.
Uundværlige.
Værdsatte.
Anførende på forskellig vis.
Gå i ro og vid, at jeg går ved siden af.

I kærlighed.”

 

 

 

 

Dato: 05.02.2022.
Tid: : 09.00 – 09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: ikke nødvendig.

Fra Maria.

Tema: Vælg rette dør.

”Min kære, du som sætter dine fødder både med balance men også i respekt.
I denne tid er der mange valg, der ønsker at blive taget – og et af de store valg er naturligvis, hvilken en dør du ønsker at gå igennem på dette tidspunkt.

Mange af jer føler, at der er rippet op i sorger.
Mange af jer føler, at der er genkig til tidligere hændelser og oplevelser.
Mange af jer har følt jer trykket.
– og alt det med rette.
Store byrder har været langt på jeres skuldre. I skulle bære byrderne frem til dette sted, om end meget også er lagt fra og gjort lettere på den vej du har gået på.

I denne tid, vær opmærksom på, at de døre der svinges åbne også er døre, der er relevante og vel-valgte.
Ønsker du at gå igennem døren til mismod, tristhed, ked-af-det-hed, sorg?
Ønsker du at gå igennem døren til angsten som du på mange måder også genkender og er familiær med?
Eller ønsker du at gå igennem dør, der påkalder både et valg, en beslutning og et nyt tema? Ønsker du at gå igennem døren, hvor kærligheden fylder?

Tag i denne tid dine valg og gør bevidste handlinger ud af det.
Gør dig ofte klart, hvilken du valgte og bring dette i fokus.

Menneskebarnet kom ikke hertil uden at der var valg at træffe mange gange, og nu er det endnu et af den slags.

Min kære, jeg står ved din side, men også foran den rette dør og bagved den rette dør.
Jeg vil altid være der for dig, men du kan medvirke til at hæve din trin og din væren ved absolut bevidsthed om, hvilken en dør der er DIN dør.

I kærlighed og i stor  respekt.”

 

 

 

 


Dato: 01.01.2022.
Tid: : 09.00 – 09.30
Hvor: Der, hvor du er – vi mødes i hjertet.
Tilmelding: ikke nødvendig.

Fra Maria.:
Emne: Store hilsener

”Min kære. I dag får du både store hilsener fra mig, fra  os, fra det højeste lys, men du får også hilsener fra dem, du savner at få dem fra. Mærk i dit indre og accepter det blot.
Det er hilsener fra dem, der var her en gang, og dem, der i dag ikke har ord til at hilse på dig, ikke kan, på grund af fysik, afstand eller vilje.
Jeg bringer dig alle disse hilsener og be’r dig blidt tage imod og returnere kærligt fra dit hjerte.

Der er forløsninger, der ikke kunne ske af forskellige årsager, men jeg bringer disse til dig nu, således at du står lettere ved indgangen til de nye porte, der åbner sig for dig.
Bær ikke sorg. Bær ikke tristhed. Bær ikke sadness. Bær ikke tristesse.
Bær kun så meget kærlighed med dig, som du kan bære.

Igen vil jeg fortælle dig, at du er understøttet, guidet, og sandelig elsket.
Med det får du mere viden og forståelse end mange andre.
Med det kan du gå anderledes på din vej, end andre kan gå på deres.
Med det kan du være en glimrende og lysende guide også.
Der er nogen, der kun kan se fysik og derfor ikke kan se, mærke, eller forstå kærlige væsner som mig. For dem er du den vigtigste af repræsentanter: du er som en skriftklog der hjælper de ikke-litterære.

Jeg, og vi, ønsker dig glædelige oplevelser og højt humør.
Vi ønsker dig salighed og kærlighed.
Vi ønsker dig både dybde og højre.
Vi ønsker dig alt fra Lyset.

Du er elsket kære barn af stjerner, univers og Lys.”