Kanalisering – Sct. Germain.
Se mere om kanalisering her.

Sct Germain – om videnskab og om hjerteskab og Oplysning og Indlysning.
”Mine kære venner og følgesvende.
Dette er i sandhed en tid, hvor tingene går uendelig hurtigt – takket være I, som er velvillige og løftende på mange forskellige måder.
Jeg vil i dag fortælle om videnskab og også om hjeteskab, et ord der er nyt og ikke-brugt i disse sammenhænge tidligere. Derfor kommunikerer jeg det til jer.
Der er i dag et uendeligt stort fokus på, hvad viden og videnskab kan bringe til det menneskelige fysiske univers i form af lettelser af hårdt arbejde, lettelser i form af økonomisk styren; lettelser på mange måder –men disse er ofte baseret på en bund af frygt, på en bund af egoisme og på en bund af lyst til at se, hvad der kan udrettes og hvad der kan vises frem.
Meget i dag har en videnskabelig vægt: Det skal dokumenteres. Det skal vises frem. Det skal ensrettes og analyseres på og via de metoder, som man i dag anerkender som korrekte. Vid blot, at disse metoder er langt fra korrekte. Vid, at de er ufarbare i mange situationer. De er fundamenteret til ét brug og bruges ofte i andre sammenhænge.
Nok om det. Det er vist og det er fremlagt til din analyseren.
Jeg vil tale om hjerteskab.
Dette er ikke en videnskab med en indvinding på en anden måde. Endnu rummer det menneskelige cirkus ikke metoder, der helt kan måle disse og de, der kan måle det, høres ikke. Endnu.
I øjeblikket befinder menneskeracen sig på en vægtskala, hvor én vægtskål rummer det, der kan ses og bevises, mens den anden er stort set urørt og ikke fyldt op. Derfor er balancen uendelig skæv.
Jo mere Hjerteskab også tager sin entre, des mere balance vil der være.
Og hvad er så dette hjerteskab?
I bund og grund handler det om nuanceret og ikke nuanceret viden, der gives via sand inspiration. Dette handler om essenser givet i valgsituationer – essenser af strømninger der gør, at rette valg kan træffes PÅ TRODS AF, at logiske forhold kunne pege i en anden retning.
Betragt det som ”INDlysning” af viden contra ”OPlysning”, der handler om andres viden, der passeres videre. Her lyses viden ind i din sfære og kan bearbejdes på celleplan. Mange har tidligere talt om DNA strenge og skift her, dette er også sandt – men vid blot, at det er en lille, uendelig lille, del af sandheden og den er kun brugt for at kunne kombinere Hjeteskab med Videnskab, da videnskaben har øje på DNA og DNA’ets muligheder.
Vi har drillet og leget en del for at få studerende til at undres og for at få videnskabens udførere til at undres: det er ikke alle forsøg, der lykkes og kan genskabes. Det er ikke alle løsninger, der ergældende. Det er ikke alle informationer, der viser sig at være rette. At den der udøver og den der betragter har en indflydelse på statistika er stadig en manglende forståelse og derfor leger vi med denne for at inspirere.
Du, der læser dette, har undret dig over mange ting i dit liv – derfor er dit liv OPlyst og beriget af væsener, der ønsker at OPlyse og INDlyse dig – og du er beriget med åbenhed, hvorigennem informationer kan tilflyde. Det er det, der gør dig anderledes end højt-studerende. Vid dog, at nogle højtudviklede blandt studerte også har denne åbenhed og heri bidrages der i særdeleshed med informationer til det menneskelige rum.
Kære, min mission i dag var at fortælle dig om Videnskab og Hjerteskab, og jeg betragter dette som udført.
Ligeledes har jeg oplyst dig op OPlysning og INDlysning og differencen her.
Jeg ved, at du forstår det, om end det skal tages ind.
Endnu en ting ønsker jeg at fortælle: nemlig at humor og lethed er mere farbart vand end sortseen og dømmen. Humor er ikke det samme som, at man ikke hører facta eller forholder sig til det – humor er en grundtone, hvorpå facta kan sendes videre og håndteres.
Humor er en af de piller, der holder huset.
Rejs bravt og rejs også sjovt – det gør jeg. ”