Dato: 04.07.2015
Tid: 16.00 – 16.30
Hvor: Vi mødes i hjertet.
Tema: Betragt det som et valg.
Musikforslag (YouTube):
1 time: https://www.youtube.com/watch?v=izmaFdVlulM
Maria:
”Kære ven, kære veninde, kære sjæl, så er jeg der igen. Jeg er der hele tiden (smiler).
I den blæst, der har omgivet dig et stykke tid, har du overvejet: ”Hvornår kommer roen”.
Min kære, roen er der. Den bor i dig. Den er nu forankret. Du skal nu blot blæse den bobbel større og større, således at alle andre indtryk forsvinder ved at de skubbes væk, kærligt men bestemt.
Min kære, mange scenarier har været vist foran dig i årene – scenarier, der viste dig modvind, forstyrrelse, uro, angst. Du bor i hjemmet med to vinder der viser hver sin vej. Et vindue til uro. Et vindue til ro. Hvilket vindue ønsker du at kigge igennem?
Du besidder nu og endelig, mulighed for at se alle livets situationer gennem ro og gennem kærlighed. Når du gør det, så ser du, at alle gør deres arbejde så godt, de nu rummer og så godt de nu kan. Selv når parter strides, er der årsager. Du kender ordene om ”at vende den anden kind til”, forstå, at dette omhandler samme dilemma, samme valg som at vælge, hvilket vindue, du ønsker at se igennem.
At udføre rette gerninger, men med hjertet plantet andetsteds , er ikke helt en ret gerning. Placer hjertet hvor det hører til først: i en salighed af ro, i en salighed af kærlige strømme. Og agér og handl ud fra dette. Vælg dine gøremål ud fra dette.
Du står i årene nu med ben i to lejre hvad forståelse angår. Langt hen ad vejen har du fundet tilliden frem. Tilliden til at alt er, som det skal være, også selvom du ikke helt forstår og begriber det. Nu står du det sted, hvor du også skal tage ind i dit hjerte, at hvis du betragter situationen og valget som dit eget, at så ændrer du igen et ståsted positivt og meget farbart.
Jeg kommer med eksemplet til dig:
Du har spildt mælk og ærgrer dig over, at glasset gik i stykker og mælken skal tørres op. Hvilken stemning bringer det i dig?
Du har spildt mælk, betragter det som om, at det var dit valg at spile mælken og samler skår op og tørrer mælken op. Hvilken stemning bringer det i dig.
Overfør disse billeder og eksempler til andre steder i dit liv, hvor noget der sker bringer kedelige stemninger med sig – men betragter du det som valg du har udført selv, så bliver det en fornøjelse. Selv at vaske tøj, vaske op, luge ukrudt kan på den måde få en ganske anden lethed omkring selv.
Letheden er blot eet af formålene med øvelsen og lektien her. Forstå, at der er mange mange elementer i dette.
Kæreste. Træd ud i solen. Varm dit hjerte. Spred dit lys. Lav smukke valg.
Gå med skin, og skin fra dit hjerte.”